If opportunity doesn’t knock, build a door

Hejsa!! :-) 

Der er sket så meget, – endnu en gang (hvilket er godt), men haha, jeg orker ikke at skrive det hele ned. Jeg kan starte med at fortælle, at min skole er startet. Åha! Det er meget sværre end hvad jeg havde regnet med. Jeg elsker mine subjects, som er; Engelsk, Musik (!!!), Historie og RMPS (Religious, Moral & Philosophical studies). Der er så meget udfordring i det, specielt i engelsk, da vi er kommet i advanced higher, og det er kun en lille gruppe på 12 som er kommet med i det. Men der er mange udfordringer i alt det her. Jeg skal tage så meget mod til mig, og jeg skal virkelig gide det her, hvis det skal blive til noget. Har fået et par skotske venner, fået udvekslet telefonnumre og skype samt facebook navn. Så lidt fremad går det, men hvor er det svært ikke at bare kunne falde tilbage i sine trygheds ramme og have sine nærmeste omkring sig. Omvendt, er jeg så glad for at det er svært at snakke med folk, – men alligevel, de kunne godt være lidt mere imødekommende end de egentlig er. Nogle lukker bare helt ned når man snakker til dem, og selvfølgelig, de kan også være generte, men det er bare ret trættende og man bliver næsten helt opgivende. Men jeg giver ikke op! Det her år bliver et fantastisk år, og jeg vil gøre det så godt så muligt. Jeg vil ikke spilde min tid her, eller nogle andres tid. Jeg tager det som det kommer, tager stilling hen ad vejen, og gør så meget ud af det hele så muligt. 

Jeg har endelig fået en cello. Den er super dejlig, – dog skal jeg lige vænne mig til den. Jeg har fået nogle noder, (bl.a. Suite No.1 af Bach, som jeg jo kender i forvejen), og jeg har mødt en fantastisk sød cello lærer. På tirsdag skal jeg til orkester – jeg glæder mig så meget! Derudover er jeg også blevet tilbudt at være med i et kor om mandagen, – det vil jeg helt klart tage i mod! Mine musik lærere er så søde og bare så venlige, mest af alt – talentfulde! Jeg synes der er rigtig meget udfordring i deres undervisningstimer, – jeg har musik alle dage, undtagen tirsdag. 

I morgen har jeg været her i to uger, – det føles ikke sådan. Det føles som længere tid og alligevel er alt stadig så splinternyt at jeg hele tiden bliver mindet om at det kun er to uger jeg har været her. Min værtsfamilie og mit forhold bliver bedre og bedre jo mere jeg slapper af her, lader mig selv være en del af familien og være mig selv. Det står meget klart for mig, hvor vigtigt det er at være sig selv. Hvor vigtigt det er at kunne være i stand til at vide hvem man er og hvor ens grænser er. Jeg overskrider mine grænser dagligt, men samtidig skaber jeg nogle nye grænser, som er med udvidet horisont. Utroligt, folk er så forskellige på så mange måder. Og jeg er kun glad for at være i den her situation, jeg har chancen for at finde mig selv, og opleve oplevelser som jeg aldrig vil glemme – jeg er så dybt taknemmelig. :-)

 Skotske kys, 

Mille

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s