To build a home

Det er d. 1 april i dag. Jeg kan slet ikke forstå hvordan tiden kan gå så hurtig. Jeg ville gerne fortælle jer hvordan jeg har det, men sandheden er, at jeg rummer så mange følelser at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Jeg er en blanding af alle slags følelser, og kan både se positivt og negativt på situationen. Jeg prøver at nyde mine sidste måneder så meget jeg kan, men samtidig med at jeg går og glæder mig til at komme hjem, skal jeg også tage mig sammen til at acceptere det snart er ovre. Jeg står helt alene omkring det her, fordi der er ingen i min familie eller mine venner som ved hvad jeg skal til at gå igennem – for anden gang. Det er præcis den samme situation da jeg skulle efterlade min hverdag, min familie, min komfortzone, mine venner, ja, alting, i Danmark for at komme herover. Den eneste forskel er bare at jeg kommer aldrig til at opleve Skotland på samme måde igen. Da jeg ankom i Skotland, vidste jeg at om 10 måneder ville jeg komme hjem til det samme igen; intet ville være forandret. Men nu skal jeg til at efterlade noget, som jeg aldrig får lov til at føle på samme måde igen. Jeg kommer aldrig til at gå på Beeslack High School i 6th year igen. Jeg kommer aldrig til at være en del af Midlothian Choir igen. Jeg kommer aldrig til at være med i skole aktiviter igen. Jeg kommer aldrig til at tage bussen til skole igen. Jeg kommer aldrig til at være i samme omgangskreds igen. Ja, hold da op, lærerne på skolen har fuldstændig ændret mit syn på skolen – på en virkelig god måde! Og de mennesker jeg har mødt har ændret mig og mit syn påmig selv. Jeg er så taknemmelig for alting. Dette eventyr har fået mig til at indse en masse vigtige ting, og jeg vil bestemt ikke glemme alt det som min familie har gjort for mig. De har været der for mig under det hele. Og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se dem igen. Men jeg vil også vise min taknemmelighed for de mennesker jeg har mødt her i Skotland. Aldrig har jeg mødt så venlige og åben mennesker i mit liv, og det er bare så livsbekræftende at opleve forskelligheder. Jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er – og jeg vil blive ved med at sige dette. Alle og enhver har haft sådan en stor indflydelse på mig og mit liv. Men uden støtten og tillid fra min familie, ville jeg aldrig have kunnet gennemført dette. Jeg har formået at skabe et hjem herover. Jeg har skabt mig selv. Jeg kan stadig huske de spirerende sommerfugle i maven da jeg satte min fod på skotsk jord eller da jeg mødte min værtsfamilie. Eller min første skole dag, hvor jeg blev mødt af søde mennesker, som jeg nu slet ikke kan forstille mig at skulle forlade igen. Da jeg tog mod til mig og fik nye venner og skabte mig en omgangskreds. Jeg havde recourserne, og jeg brugte dem. Jeg har udnyttet dem helt til sidste ende, og gavnet fra dem. Men du kan ikke forstille dig hvilken fantastisk følelse det er, at ankomme til en ukendt skole på et fremmed sprog, og blive set som ‘bare en en udvekslingsstudent’, men at man i sidste ende, er faldet så godt til at man føler sig tilpas. At folk ikke ser på dig længere som en udvekslingsstudent, er en fantastisk følelse. Det viser at du kan opnå det du vil. Men jeg vil gerne påstå, at det hele har ikke været ligeså let som du tror – tværtimod. Der har været nogle rigtig svære situationer jeg har været nød til at overkomme og tidspunkter hvor jeg har hadet mig selv for at give mig selv sådan en udfordring. But nothing comes easy. Åh, de gange hvor jeg dog bare har ønsket at tage det næste fly hjem. Ikke nok med at det hele forgår på et andet sprog, det hele forgår også på et menneskeligt niveau. Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg stadig skulle håndtere personlige problemer. Et af disse problemer var min selvtillid og tillid til mig selv. Min selvtillid som var så lav da jeg ankom har været et problem  som har ligget skjult i hver eneste tanke om at tage hjem igen. Men jeg overvandt det. Jeg fik boostet min selvtillid højere og højere, og jeg kan ikke beskrive hvor vigtig ens tillid til sig selv er. Alle og enhver fortjener at give sig selv tusindvis af chancer for at bevise overfor dem selv, at de er dét værd. Og de tusindvis af chancer har jeg udnyttet. Jeg gik op til fremmede mennesker og introducerede mig selv – hold da op, hvor har jeg haft mange nederlag, men jeg har haft dobbelt så mange ‘win-win’ situationer. Disse nederlag har bragt mig i sådan et dårligt humør, men altid givet mig en lyst til at prøve igen, for at bevise overfor mig selv, at det ikke kan være rigtigt. Og som min mor siger, der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget. Alting har en grund og alting sker for en grund. Min grund var mit udvekslingssår.

Du gør dig selv til den du vil være. Sæt dine unikke fodspor, og fingeraftryk de steder du går. Og lev i nuet.

603597_540630335988791_360504547_n

– Mille

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s